Humletorvet 3 (Campus Carlsberg)
På Campus Carlsberg, midt i den nye bydel der spirer af liv og kreativitet, tilbyder vi auditorier, undervisningslokaler og idrætssale i lækkert nyopført hus.
Københavns Professionshøjskoles Lærer- og Pædagoguddannelse har til huse i den nyopførte bygning der ligger midt i den gamle Carlsberg-by fuld af kultur og charme.
Huset ligger ved det hyggelige Humletorv centralt ved Carlsberg S-togstation. Vi tilbyder auditorier og undervisningslokaler og en stor velassorteret kantine.
OBS vedr. tidspunkter: Da Københavns Professionshøjskoles lokaler benyttes til egen undervisning på hverdage, kan der som udgangspunkt kun tilbydes leje af lokaler uden for undervisningstid: hverdage efter kl. 17.00 samt weekender.
Auditorier
Auditorium - ‘Natalie Zahle’ til 200 personer
Auditorium ‘Astrid Lindgren’ til 100-120 personer
Auditorium ‘Peter Castberg’ til 67 personer
Undervisnings- og mødelokaler
Undervisnings- og mødelokaler til 60 personer
OBS: Vi kan ikke garantere at netop lokalet på billederne er ledige på den ønskede dato
Undervisnings- og mødelokaler til 40 personer
OBS: Vi kan ikke garantere at netop lokalet på billederne er ledige på den ønskede dato
Undervisnings- og mødelokaler til 28-30 personer
Mangler billede
Gymnastik-, Danse- og Dramasal
Gymnastiksal – 1000 m2
Gymnastiksal – 450 m2
Gymnastiksal – 325 m2
Dansesal – 200 m2
Dramasal – 160 m2
Priser
Forplejning
Ønskes forplejning er dette muligt at bestille gennem kantinen
Alle Københavns Professionshøjskoles adresser har kantine. Kantinerne er åbne hverdage fra kl. 8:00 – 15:00, hvor studerende, ansatte og gæster tilbydes mulighed for morgenmad, frokost, kaffe mv. samt eftermiddagsforplejning.
Mod særlig aftale kan forplejning arrangeres fra kantinerne uden for normale åbningstider.
Ved forplejning leveret udenfor kantinernes normale åbningstid, pålægges ekstragebyr til mandtimer.
Bestilling af forplejning
- Ønskes forplejning aftales og bestilles dette direkte med den kantine, der er tilknyttet huset.
- Der kan gratis reserveres siddepladser i en kantine – dog kan siddepladser ikke benyttes mellem kl. 11:30 – 12:30, hvor skolens egne studerende har frokostpause.
- Det er ikke tilladt at spise i auditorierne.
- I fald man måtte ønske let rengøring af kantinen eller en særlig bordopstilling skal dette bestilles separat hos Udlejningsservice.
- Ved yderligere spørgsmål til forplejning kontakt os venligst i Udlejningsservice.
Kontakt kantine
Billeder fra Campus Carlsberg
Praktisk information
Find vej
Parkering
Der kan mod betaling parkeres i husets P-kælder. Det er ligeledes muligt at parkere i de omkringliggende gader efter Københavns Kommunes parkeringsregler og -takster.
Offentlig transport
Carlsberg Station ligger lige neden for Campus Carlsberg. Der kører flere busser i området omkring Carlsberg Byen. Enghave Plads Metrostation er ca. 700 meter fra campus.
Rygeregler
Københavns Professionshøjskole ønsker et røgfrit miljø, hvor ingen udsættes for passiv rygning, når de er på arbejde eller studie.
Røgfrit KP – både inde og ude
- KP’s bygninger er altid røgfri. Det gælder også tagterrasser o.l.
- KP’s udearealer er røgfri på hverdage kl. 7-17.
- Hvis du har brug for at ryge, kan du gå en tur. Undgå at ryge foran KP’s indgange og facader og på steder, hvor røgen kan genere KP’s naboer.
- Cigaretskod skal i et askebæger eller en affaldsspand.
- Reglerne omfatter både tobaksrøg og e-cigaretter.
- Reglerne gælder for alle på KP, inkl. gæster.
Handicapforhold
På alle KP’s adresser er der gode forhold for folk med handicap.
Der er bl.a. elevator, adgang for kørestole samt handicaptoiletter.