Undersøgende matematikundervisning
Hvor meget slik skal vi købe ind til halloween? Kan det passe, at alle tal kan skrives som en sum af på hinanden følgende tal? Kom og bliv inspireret til en mere undersøgende undervisning. Du får bl.a. en række eksempler på undersøgende aktiviteter og inspiration til strukturering af matematikundervisningen, der skaber gode deltagelsesmuligheder for dine elever.
Praktisk information
Dato
Torsdag d. 5. oktober 2023Kl. 09.00 - 15.00
Torsdag d. 23. november 2023Kl. 13.00 - 16.00
Tilmeldingsfrist
7. september 2023
Pris
2000,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Dette kursus er til dig, der gerne vil blive inspireret til mere undersøgende undervisning og har lyst til at prøve det af i din undervisning. Gennem korte inspirationsoplæg og praktiske øvelser bliver du klædt på til at kunne planlægge og gennemføre undersøgende matematikundervisning – både i form af korte undersøgelser på ca. 20 min. og undersøgelser, der strækker sig over flere lektioner. Vi ser på, hvordan du kan gøre i praksis: • Start: Hvordan iscenesætter du en matematisk undersøgelse, så du får alle elever med? • Undervejs: Hvordan understøtter og udfordrer du eleverne i deres undersøgelse? • Opsamling: Hvordan samler du op på undersøgelsen, så undersøgelsens faglige pointe bliver tydelig for eleverne – også for de elever, der har svært ved at gå fra det konkrete til det abstrakte? Mellem kursusgangene afprøver du en matematisk undersøgelse i din undervisning. På baggrund af dine erfaringer identificerer vi på 2. kursusdag sammen de didaktiske greb, der fungerer særligt godt. På kurset får du en række eksempler på undersøgende matematikopgaver og inspiration til, hvor du kan finde flere. Du får også eksempler på konkrete didaktiske greb, der kan bruges til at strukturere den undersøgende matematikundervisning.
MålDu får idéer og redskaber til at håndtere og gennemføre undersøgende matematikundervisning.
Målgruppe
Matematiklærere
Underviser
Ida Redder Honoré, Louise Laursen Falkenberg, Ida Redder Honoré, Louise Laursen Falkenberg
Kursusnummer
CFU-K23023
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00