Tidlig algebra
Mange elever forlader skolen uden de nødvendige kompetencer inden for algebra. Med 'tidlig algebra' kan du give dine elever i indskolingen - eller senere i skoleforløbet - en god start på algebra. På kurset arbejder vi med opgaver og problemstillinger, man med fordel kan anvende i algebraundervisningen. Du får også gode ideer til, hvordan du kan systematisere arbejdet med algebra på alle trin.
Praktisk information
Dato
Fredag d. 25. august 2023Kl. 09.00 - 15.00
Tilmeldingsfrist
23. juni 2023
Pris
1800,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Mange elever forlader skolen uden de nødvendige kompetencer inden for algebra. Der er derfor øget fokus på tal og algebra i skolen – senest med en national tal- og algebrastrategi, der tager udgangspunkt i eksperters anbefalinger. Med 'tidlig algebra' kan du give dine elever i indskolingen – eller senere i skoleforløbet – en god start på algebra. Tidlig algebra er en bredere forståelse af algebra, bl.a. at generalisere egenskaber og sammenhænge og at ræsonnere med ukendte talstørrelser. På kurset ser vi på de forskellige definitioner af tidlig algebra, og du får indblik i forskellige tilgange til ’skolealgebra’. Vi inddrager teori om tidlig algebra og ser på ’før-algebra-aktiviteter’, der kobler aritmetik med algebra, og opgaver og problemstillinger, du med fordel kan bruge i din undervisning. Det er relevant at bruge konkrete materialer i arbejdet med algebra. Vi giver ideer til, hvilke konkrete materialer du kan inddrage, og diskuterer sammenhængen mellem konkreter og algebraiske modeller. Du vil også blive præsenteret for undervisningsmateriale fra Japan, som vi analyserer sammen. Med udgangspunkt i konkrete øvelser vil vi også diskutere det øgede fokus, der er på algebra som modelleringsværktøj. Og sidst men ikke mindst vil du få gode ideer til, hvordan du kan systematisere arbejdet med algebra.
MålMålet med dette kursus er, at du får viden om og erfaring med tidlig algebra – og dermed lyst til og mod på at arbejde mere systematisk med algebra i din undervisning. - Du får viden om forskellige tilgange til tidlig algebra. - Du får eksempler på, hvordan du kan arbejde med tidlig algebra i din undervisning. - Du får indsigt i progression for algebra i skolen.
Målgruppe
Matematiklærere
Underviser
Monica Pedersen, Pia Tonnesen
Kursusnummer
CFU-K23022
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00