Styrk sprog og matematisk opmærksomhed med bevægelseslege
Ved at inddrage krop, leg og bevægelse i det pædagogiske og didaktiske arbejde med indskolingselever kan vi skabe trygge og lystbetonede læringsmiljøer, som tager børns kropslighed alvorligt. Få viden om og inspiration til, hvordan du med fx fangelege, stafetter, strategilege, yoga og massage kan anlægge en kropslig og legende tilgang til arbejdet med elevernes sprog og matematiske opmærksomhed.
Praktisk information
Dato
Tirsdag d. 10. oktober 2023Kl. 09.00 - 16.00
Tilmeldingsfrist
12. september 2023
Pris
1850,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Ved at inddrage krop, leg og bevægelse i det pædagogiske og didaktiske arbejde med indskolingsbørn kan vi skabe trygge og lystbetonede læringsmiljøer, som tager børns kropslighed alvorligt, tilgodeser mange forskellige læringsstile og gør fællesskab og samarbejde til en integreret del af læring. På dette kursus vil du få inspiration til, hvordan bevægelseslege kan bruges som redskab til at styrke elevernes sprog og matematiske opmærksomhed i indskolingen. Gennem valg og justering af lege, kan man tilpasse aktiviteterne, så de passer til læringsmål, elevernes niveau og motivation i den konkrete situation. Du får også indblik i lærerens betydning som nærværende karavanefører og dialogpartner for eleverne. Kurset er meget praksisorienteret, og vi skal være fysisk aktive en del af tiden. Husk derfor praktisk tøj, som du kan røre dig i. Refleksion og erfaringsudveksling løber som en rød tråd igennem hele kurset. Dagen byder på: Konkrete idéer til sprogstimulerende og matematiske bevægelseslege og sanseaktiviteter for indskolingsbørn – eksempelvis fangelege, stafetter, strategilege, yoga og massage. Alle aktiviteter og værktøjer samles i et elektronisk legekatalog, som er lige til at gå hjem og bruge.
MålDu får: • viden om sammenhænge mellem krop, leg og læring, deriblandt sansemotorikkens betydning for barnets læringsparathed. • inspiration til at koble teori og værktøjer fra sprog og matematisk opmærksomhed med teori og værktøjer fra krop, leg og bevægelse.
Målgruppe
Lærere og pædagoger i indskolingen og i skolefritidsordningen
Underviser
Balder Brøndsted
Kursusnummer
CFU-K23073
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00