Lydfortællinger som fordybelsesområde – lydbøger og podcast
Lydbøger og podcast bliver mere og mere populære medier – og det skal vi da udnytte i skolen! Men hvordan kan du arbejde med lydfortællinger som teksttype i danskundervisningen? Du bliver klædt på til at undervise dine elever i både at analysere og at skabe lydfortællinger og podcast, så de kan indgå som et selvstændigt fordybelsesområde til den mundtlige prøve.
Praktisk information
Dato
Tirsdag d. 26. september 2023Kl. 13.00 - 16.00
Tilmeldingsfrist
29. august 2023
Pris
700,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Lydfortællinger vinder hele tiden større indpas i børns medieforbrug, men hvordan træner vi vores ører til at lytte med formål, så lytteoplevelsen kan bruges til oplevelse, indlevelse, analyse, vurdering og fortolkning? En lydfortælling er en multimodal tekst, hvor lyd og stemmer danner en samlet tekst, som lytteren skal se for sig i sin indre biograf. At lytte aktivt er en svær disciplin for det utrænede øre, og at lytte til lydbøger med analyse- og fortolkningsformål kræver didaktisering. Dette kursus giver konkrete didaktiske værktøjer til at støtte elevernes udvikling af deres analyse- og fortolkningskompetencer. Du bliver introduceret for små lytteøvelser, lyttestrategier og analyseredskaber, lige til at bruge i undervisningen, når eleverne fx lytter til lydbøger eller podcast. Du bliver også præsenteret for forskellige lydbøger fra CFU’s katalog sammen med eksemplariske podcast. Vi går helt tæt på praksis, og målet er, at du bliver fortrolig med lydfortællinger som en del af danskfaget.
MålDu får kendskab til begreber, som bruges til analyse af lydfortællinger. Du får lytteøvelser til brug i undervisningen. Du får didaktiske redskaber til at inddrage lydfortællinger i undervisningen, herunder lyttestrategier. Du bliver præsenteret for forskellige typer af lydfortællinger, der kan indgå i fordybelsesområdet med samme titel.
Målgruppe
Dansklærere i udskolingen
Underviser
Kia Lundsgaard Horan
Kursusnummer
CFU-K23014
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00