Indskolingsdansk, som favner alle elever
Hvordan kan vi tilbyde en skrive-læseundervisning, som giver alle elever succes og udfordringer, når vi samtidig skal favne de yngste elevers meget forskellige forudsætninger? Vi arbejder med en danskundervisning, der bygger på et højt fagligt niveau, hvor vi prioriterer de basale færdigheder i skrivning og læsning, og hvor oplevelse, kommunikation og refleksion er i højsædet.
Praktisk information
Dato
Onsdag d. 20. september 2023Kl. 09.00 - 15.00
Torsdag d. 21. september 2023Kl. 09.00 - 15.00
Tilmeldingsfrist
23. august 2023
Pris
2450,00 kr.
Kursusbeskrivelse
På kursusdagene tager vi afsæt i skolens praksis og kobler til nyere forskning og teori, så du får redskaber og ideer til at omsætte viden og erfaring til en effektiv og også anerkendende og engagerende danskundervisning. Alle elever skal have udfordringer og også mulighed for succes, så undervisningsdifferentiering vil være et centralt begreb på kurset. Vi arbejder med en danskundervisning, der styrker de basale kompetencer i skrivning og læsning, og kompetencer til at fortolke og til at kommunikere i både tale, skrift, lyd og billeder. I en oplevelsesrig danskundervisning med et bredt og varieret tekstvalg vil der også være fokus på elevernes spirende refleksion og på hvordan, de udtrykker sig – både analogt og digitalt. Temaer: Skrivepædagogik, sprog- og genrearbejde Læsning – afkodning, læsestrategier og læseforståelse Engagerende litteraturarbejde Det fælles og det individuelle – organisering og samarbejde Motivation og engagement Feedback og evaluering Kursusformen vil veksle mellem oplæg debat og små øvelser.
MålDu får viden og ideer til at gennemføre en differentieret danskundervisning, der bygger på et højt fagligt niveau, anerkendelse og engagement.
Målgruppe
Dansklærere i indskolingen
Underviser
Lena Bülow-Olsen, Lena Bülow-Olsen
Kursusnummer
CFU-K23004
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00