ChatGPT – AI som disruptor i uddannelsesverdenen, 12-12 EdCamp
Vær med til at udforske mulighederne og konsekvenserne ved AI’s indtog i uddannelsesverdenen. Vi diskuterer og afprøver de nye teknologier sammen i et nysgerrigt og uformelt forum bestående af fagfæller fra hele landet.
Praktisk information
Dato
Lørdag d. 15. april 2023Kl. 11.30 - 18.00
Søndag d. 16. april 2023Kl. 08.30 - 12.00
Tilmeldingsfrist
15. april 2023
Pris
200,00 kr.
Kursusbeskrivelse
Kunstig intelligens er på fremmarch som aldrig før. AI-teknologier som chatbots, billedgeneratorer og deepfakes har de seneste år skabt international røre, og særligt uddannelsessektoren er blevet konfronteret med nye muligheder og udfordringer som følge af den rivende udvikling. Har ChatGPT pludselig gjort vores eksamener ugyldige? Hvordan ved vi, om en opgave er skrevet af en studerende eller af en algoritme? Hvilke muligheder for læring skaber det, hvis man altid har en elektronisk tutor ved hånden? Vi bliver nødt til at tage stilling til, hvordan vi i uddannelsesverdenen skal agere i dette nye, spændende og sommetider skræmmende felt. Kom og bidrag til diskussionen og få hænderne i mulden sammen med fagfæller fra hele landet. Det bliver to lærerige dage, hvor indholdet og formen styres af deltagerne selv. På en EdCamp bestemmer man nemlig selv, hvad man vil nørde i, og hvem man vil gøre det med. Vi sætter rammerne og sørger for faglige indspark med spændende oplæg og hands-on workshops - resten er op til jer! Begivenhedens keynote-speaker er Thomas Bolander, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, som er at tælle blandt Danmarks førende AI-eksperter. Bolanders oplæg vil blandt andet byde på en live-demo af en chatbot, som DTU har selv har udviklet. Program Vi tager forbehold for ændringer i programmet. 15. april 11:30 Tjek ind og kaffe 12:00 Velkomst og optegning af landskabet mellem optimisme og bekymring samt fælles dannelse af temagrupper 13:00 Keynote-oplæg: Sprogmodellernes indtog I uddannelsesverdenen – v. Thomas Bolander, Professor på DTU Compute 14.00 Diskussionshjørner – Du vælger selv, hvem du vil tale med, og hvad I vil tale om 15:00 Indlæg fra hjørnerne i plenum 16:15 “Toss up” – Diskussionshjørner i nye konstellationer 17:30 Afrunding og bobler 18:00 Pizza – netværk og frivillige aktiviteter og konkurrencer med AI som omdrejningspunkt 16. april 8:30 Kaffe og croissant 9:00 God morgen, opsamling og rammesætning 9:30 Oplæg om vinkler på ChatGPT: TBA 10:15 Analyseøvelse i grupper – hvilke implikationer ser vi ved teknologien for individ, uddannelse og samfund? 11:45 Tak for i dag 12.00 Sandwich to go, kaffe og fri netværk
Målgruppe
Undervisere på videregående uddannelser, fx professionshøjskoler, universiteter, erhvervsuddannelser osv.
Kursusnummer
IDD-K23001
CFU-kursusadministration
kursus-cfu@kp.dk
4189 9113
Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
Fredag kl. 8.30-14.00